Efterløn
Hvad er efterløn?
Efterløn er et tilbud arbejdstagere, der er fyldt 60 år, og som gerne vil stoppe med at arbejde helt eller delvist.
Før du kan få udbetalt efterløn skal du have nået din efterlønsalder
Velfærdsreformen har indført nye regler for hvornår du kan gå på efterløn:
- Er du født før den 1. januar 1959 kan du gå på efterløn, når du fylder 60 år og få folkepension, når du fylder 65 år.
- Er du født i perioden 1. januar til 30. juni 1959, kan du tidligst gå på efterløn, når du bliver 60,5 år og få folkepension når du fylder 65 år.
- Er du født i perioden 1. juli til 31. december 1959, kan du tidligst gå på efterløn, når du bliver 61 år og få folkepension når du bliver 66 år.
- Er du født i perioden 1. januar til 30. juni 1960, kan du tidligst gå på efterløn, når du bliver 61,5 år og få folkepension når du fylder 66,5 år.
- Er du født i perioden 1. juli til 31. december 1962, kan du tidligst gå på efterløn, når du bliver 62 år, og få folkepension som 67 årig.
- Er du født efter den 31. december 1962, er din efterlønsalder foreløbigt fastsat til når du fylder 62 år.
- Hvis den gennemsnitlige levetid fortsat stiger, kan politikerne med 10 års varsel fra og med 2015 justere efterlønsalderen med op til 1 år ad gangen.
Når du går på efterløn har du to forkellige valgmuligheder:
Du kan få op til 171.600 kr. om året i højst fem år, og det udbetalte beløb bliver modregnet i alle pensioner.
Du kan vente mindst to år med at gå på efterløn, så får du op til 188.500 kr. om året i højst tre år. Der modregnes kun arbejdsgiverbetalte pensioner, der kommer til udbetaling i efterlønsperioden.
Desuden kan du, hvis du vælger valgmulighed 1, fortsat arbejde og spare op til en skattefri præmie.
Hvad er kravene for at få efterløn?
Du skal du have været medlem af en a-kasse længe nok. Kravet til længden af dit medlemsskab afhænger af din alder.
Du skal have ret til dagpenge for at få efterløn
Den dag, du vil på efterløn, skal du have ret til at få dagpenge.
Det betyder, at du skal have været medlem af en a-kasse igennem det seneste år.
Du har arbejdet på fuld tid i mindst 52 uger i en medlemsperiode inden for de seneste 3 år forud for efterlønnen. 3-års perioden kan forlænges med op til 2 år, hvis du har været syg.
Du kan stå til rådighed for arbejdsmarkedet, dvs. du er rask nok til at arbejde på fuld tid (dog ikke, hvis du har sikret dig et efterlønsbevis).
Du ophører helt eller delvis med dit arbejde.
Hvor meget får man i efterløn ?
Det afhænger af, hvornår du går på efterløn.
Tager du valgmulighed 2, dvs. du går på efterløn, inden for to år efter erfterlønsbevisets udstedelse, så kan du få ca. op til 171.600 kr. om året i hele efterlønsperioden.
Hvis du venter 2 år med at gå på efterløn, efter at du har fået dit efterlønsbevis, så er du på valgmulighed 1. Derfor får du efter 2 års fuldtidsarbejde op til ca. 188.500 kr. om året, som er højeste efterløn.
Når din sats til efterløn beregnes tages også hensyn til, om du har været lønmodtager eller selvstændig.
Hvornår stopper du med at modtage efterløn?
- Når du fylder 65 år.
- Ved overgang til førtidspension.
- Ved udmeldelsen af din fagforening og/eller A-kasse.
